Campingfatter tilbød os at køre ind til Northallerton næste morgen. Vi skulle med bus til Masham og det skulle vise sig, at selv om der kun var ca. 20 km. fra Northallerton til Masham, så var det ikke så let at komme dertil med offentlige transportmidler.
Vi fandt en bus, der kørte til Bedale. Her kunne vi skifte til en anden bus, der kørte til Masham. Der var så lige en times ventetid i Bedale men med 4-5 pubber inden for synsvidde, var det ikke noget problem.
Ved 12:30 tiden var vi fremme ved Theakston bryggeriet. Næste rundvisning var dog først kl. 14, så vi gik tilbage til Masham city, for at finde lidt frokost.
Rundvisningen på Theakston var ganske interessant. Det er et familieejet bryggeri fra 1827, etableret af Robert Theakston. Bryggeriet laver øl på traditionel vis med meget af det originale udstyr stadig i drift. Bl.a. det gamle mæskekar.
For de bryginteresserede, fortalte guiden (en voksen pige, der vist smagte lidt for meget på øllet), at bryggeriet kun bruger pale malt, crystal malt og black malt. Samt hvede til skumdannelsen. Jeg så dog også munich malt på lageret. Deres øl gæres på åbne tanke i en uge og derefter 28 dage på køl. Vi så de åbne gærtanke i fuld drift. De må have så meget gær i øllet, at de ikke behøver at dække det til under gæringen.
Efter rundvisningen, fik vi selvfølgelig lov til at smage - og vi måtte smage en special øl, der var lavet i forbindelse med dronningens jubilæum. Den smagte fint men bliver aldrig sat til salg.
Så var vi faktisk blevet mætte af øl og vi satte snuden mod Northallerton. Den sidste bus var kørt allerede kl. 14:30, så vi måtte have en taxa til Bedale, hvor vi stadig kunne nå en videre bus.
I Northallerton blev vi enige om, at vi ville handle ind til aftensmad og lave den ved teltet.
Nu var vi faktisk nået til den, hvor vejrudsigterne havde talt om meget dårligt vejr... Da vi nærmede os supermarkedet, kunne vi godt se, at der var en kraftig byge på vej men den så ud til at gå udenom Northallerton. MEN da vi kom ud fra supermarkedet, kunne vi se, at det gjorde den ikke.
Noget, der kunne minde om en stor tornado lå vandret hen over himlen så langt øjet rakte til begge sider. På den ene side af tornadoen var der blå himmel og sol. På den anden side var der mørkt og gråt.
Det lignede regn. Vi begyndte først at tage regntøjet på. Så blev vi enige om, at det måske var en god ide at lade "tornadoen" komme forbi, for der var nok lidt vand på den anden side af skyen.
Jan foreslog, at vi gik i venteposition ved supermarkedet. Jeg foreslog den lokale pub lige overfor. Jeg fortæller ikke, hvem der vandt, men vi nåede kun lige at lukke døren bag os på pubben, da det stod ned i lårtykke stænger, så man ikke kunne se husene på den anden side af vejen.
Det væltede ned i små 10 minutter, så stilnede det af og efter en enkelt øl, kunne vi gå tilbage mod campingpladsen. Skybruddet var hurtigt væk fra vejene. Værre var det gået lidt mod nord, hvor vi senere erfarede at banegården i Newcastle stod under 50 cm. vand og begge jernbanelinier mellem England og Skotland blev lukket, da der havde været jordskred på strækningerne.
Men vi kom tilbage til et telt, der i den grad havde bestået regnprøven. Vi lavede aftensmad mens solen gik ned.
Nu var mit ønske opfyldt. I morgen var det Jans tur...